Sommer i SAK
Af Preben Winther
prebenwinther@up95.dk
SAK Kunstbygning lægger med sin plakat og titlen på den aktuelle udstilling – Warner og Strong – op til en præsentation af to kunstnere, hvis værker på en eller anden måde konfronteres med hinanden eller samspilles, så mulige forskelle eller paralleller i deres arbejder skærper oplevelsen af dem og skaber nye anskuelsesvinkler.
Det er desværre slet ikke tilfældet. De to kunstnere har fået hver én af de underste etager. 2. salen er slet ikke taget i brug.
Livet på landet
Lise Victoria Warner (f. 1984) er dansk, men bor og arbejder i Berlin. Hendes malerier skildrer arbejds- og fritidsliv på landet for et par generationer siden; sandsynligvis i Tyskland, men ingen af værkerne røber et specifikt geografisk tilhørsforhold.
Hun maler naturalistisk, enkelt, lidt stift, sine steder tæt på det naivistiske, men uden at bringe den forløsende humor i spil, som denne stilretning ofte indeholder. Hovedindtrykket af hendes kolorit er det dæmpet gyldne, som modent korn, kunne man fristes til sige. Værkerne opleves på en led som dokumentariske. Ærligt og redeligt og lidt alvorligt billedliggør de forskellige situationer i anonyme menneskers tilværelse i hverdagen. Det hårde slid, fællesskabet, et restaurantbesøg, men også den ensomhed, der allerede dengang kunne gøre sig gældende inden for landbruget som erhverv, på grænsen mellem den gammeldags livsform og den moderne industrialisering. Et af de regulært smukke malerier er et lille lærred, hvor synsvinklen er høj, som stod man på en bakke, hvor der nedenfor ligger en lille, træomkranset landsby med gårde, huse og en kirke.
Lise Victoria Warners i alt 23 malerier er små, nogle endda meget små, og udstillingsmæssigt frembyder det et problem, at de har fået tildelt hele stueetagen i SAK Kunstbygning. Værkerne må næsten ’råbe til hinanden’, og væggene virker halvtomme. Heller ikke noget skulpturelt bløder op eller fylder ud. En mere tæt ophængning i færre rum havde ydet de i øvrigt charmerende værker meget mere retfærdighed.
Pastoraler og markvandringer
Anderledes fint fungerer det på 1. sal, hvor Mette Mailund Strongs (f. 1967) mange malerier og grafiske blade hænger. Modsat Warner udfolder Strong sine glade, farvetindrende værker med fantasi og fabuleringsevne. De virker, som om de næsten har genereret sig selv, ikke bare i det enkelte billede, men i hele serier. I de større malerier udgør tusinder af små bitte elementer værkets hele. Farvefelter, mønstre, abstrakte figurer, overmalinger, net, prikker og løbere føjer sig sammen til en pulserende komposition.
Mette Mailund Strong synes at udtrykke sig helt nonfigurativt; men alligevel kan man blive i tvivl. Nogle af billedtitlerne kan guide én på vej. En del malerier hedder f.eks. Pastorale, hvilket er en betegnelse for de gamle italienske hyrdedigte, eller blot et roligt stykke musik med præg af landlig idyl. Andre værker hedder Field Walk. Der kan altså være belæg for at se værkerne som abstrakte fantasier over landskaber. Så vrimlende levende er Mette Mailund Strongs storre lærreder, at man kan komme til at tænke på den flamske renæssancemaler Pieter Brueghel og hans landlige folkelivsscener. Man kan blive ved at vende tilbage og stadig finde nyt.
I udstillingen er også en serie små, kvadratiske Tablets, malet på træ, samt fine helt sort/hvide eller farvemæssigt sparsomme collografier (’paptryk’) og en stribe litografier. Ophængningen er velkomponeret, afvekslende og med et naturligt flow i oplevelsen.