STATEMENTS

Hej Mette

1000 tak for sidst – det var en rigtig god oplevelse

– godt planlagt
– rigtig godt oplæg omkring maleriet
– god ide med inspirationsturen i området
– under bearbejdelse af det indsamlede materiale hoppede kæden lidt af for mig – det var for svært for mig og det er forklaringen på at jeg gik for mig selv. Jeg kom op på hesten igen og fik lidt af en aha oplevelse, da det gik op for mig hvad det var jeg skulle – tror også at det hjalp at få billedet printet ud.

 

Vel hjemme nød jeg aftenen med fødderne oppe, men måtte lige ned på værkstedet inden jeg skulle i seng, så klokken 1:30 inden jeg slap væk.
Jeg har fundet rigtig mange ting – jeg kan bruge.

 

Jeg vil gerne sige tak for en god dag, jeg var glad og tilfreds da jeg kørte hjem.

Anne Kühn

______________________________________________________________

For 12 timer og en halv snestorm siden stævnede jeg ud hjemmefra for at deltage i Mette Mailund Strongs kursus: Fra indtryk til udtryk…..i hendes hjem/malerværksted langt ude på landet nordøst for Silkeborg.
Det blev så inspirerende og inciterende, at jeg aldeles glemte at tage et billede af hendes værksted, men I skulle bare have været der! Dejlig føde til krop og ånd, i sne og slud på fotojagt i skov og landsby med billedsøger, i pejsevarme, omgivet af Mettes smukke værker.

Mange tak for den fine dag, Mette.

Judith Westergaard Andersen

______________________________________________________________

Kære Mette Mailund Strong. Tak for en supergod og veltilrettelagt dag. Blev SÅ meget klogere – og fik gode redskaber til mit videre billedarbejde!
Men hold da op, hvor blev jeg træt! Tænk at farve- laboratorie- arbejde krævet SÅ meget hjernearbejde!

Dorthe Weiergang

______________________________________________________________

Tak for en fantastisk undervisning Mette. Jeg var dødtræt da jeg kom hjem. Gik dog lige på mit værksted til kl. 22. Sov og drømte i farver 🙂

Birthe Risom

______________________________________________________________

Du var rigtig god til at vejlede/inspirere – og skabe en god, hyggelig og tryg stemning.
Det var super dejligt at være i dit atelier 🙂

Dorthe Christensen.