ET LIV I FARVER

Mette Mailund Strong har en eksperimenterende, søgende og nysgerrig tilgang til både kunsten og livet og selvom fundamentet for hendes maleri bygger på 1600-tallets maleteknikker, arbejder hun fortsat på at udvikle og forfine sit udtryk.

I foredraget vil hun fortælle om denne nysgerrighed og hvad den har bragt med sig. Hun vil fortælle om processen i atelieret,  ideerne, tvivlen, modet til at forfølge en mavefornemmelse, magien der opstår når man når det man ikke vidste man ville nå og om at være turist i sit eget liv.

Hun vil fortælle om tankerne bag værkerne, hvor inspirationen kommer fra og hvordan den omsættes til et maleri.

Foredraget indeholder, som de øvrige foredrag, billedeksempler, både “live” og powerpoint og kan evt kombineres med en workshop.

Bestil foredrag eller ring og hør nærmere her.